5 gode grunde til at spise økologisk

Året er 2016 og økologi er et ord, der dækker over en relativt nu spisekultur, der er ved at finde sin plads i det danske køkken. Det er nemt at spise økologisk og er ikke forbeholdt hipsterne og de rige. Det er noget vi alle kan og bør nyde godt af.

Denne artikel vil ikke være en bedrevidende fortælling om hvorfor folk, der spiser økologisk er bedre end dem der ikke gør, men den vil præsentere en række konkrete grunde til at du burde overveje at spise økologisk.

Undgå unødvendige kemikalier

Den mad vi som oftest bliver serveret i dag er typisk mad, der er behandlet med en masse kemikalier, der gør at det kan holde sig længere i køleskabet eller på hylden. Men denne cocktail af kemikalier er ikke sund for dig og kan lede til sundhedsproblemer. Blandt andet er stoffet E249 og E250 (nitrit) et kemikalie vi desværre ofte ser blive brugt især til behandling af rødt kød, og det er vist at indtagelse af dette kan virke kræftfremkaldende.aebler Derudover roser vi os selv når vi drikker sukkerfri sodavand, men et amerikansk studie fra 2013 (1) viser at der absolut ingen fordele er ved at drikke sukkerfri sodavand fordi det er proppet med andre type sødemidler (læs: kemikalier) for at få det til at smage godt. Derudover viste undersøgelsen en direkte sammenhæng mellem depression og forbrug af sukkerfri sodavand, så der er altså ingen fordele ved at drikke sukkerfri sodavand.

 

Få flere vitaminer nemmere

Økologisk mad indeholder flere vitaminer, mineraler og enzymer og mikronæringsstoffer end ikke-organisk mad, fordi den jord maden bliver groet i bliver holdt bedre ved lige uden at bruge giftige kemikalier for at forlænge levetiden for maden. Den økologiske mad er derfor langt sundere end alternativet, og din krop vil elske dig for at vælge den økologiske livsstil. Du vil hurtigt opleve at du har mere energi og overskud i din hverdag og dermed kan få mere ud af din hverdag.

 

Det her skal du bare undgå…

Gennem vores almindelige kost indtager vi desværre store mængder af hormonbehandlet mad, hvilket vi sjældent tænker over i hverdagen. Hormonbehandlet mad som for eksempel kød og mælk har direkte negative sundhedskonsekvenser, der kan resultere i tidlig pubertet, svulster, øget risiko for kræft især hos kvinder og genetiske problemer.

 

Beskyt vores økosystem

Heldigvis bliver flere og flere danske landbrug økologiske fordi der er en stigende tendens til at forbrugerne gerne vil spise økologisk. Hvor man førhen var fri til at gøde jorden som man ville, er der nu mere fokus på at holde naturen sund og ren. Vi skal huske at værne om vores danske landbrug og opfordre så mange landmænd som muligt til at blive økologiske så vi kan beskytte naturen mest muligt. Det er lige nu lidt dyrere at købe økologiske fødevarer, men mange supermarkedskæder er begyndt at give rabatter på økologisk mad så priserne er begyndt at matche dem på de almindelige fødevarer, men hvis du er opsat på at blive sundere og passe på vores natur må du ofre de ekstra kroner det koster. Det er ikke sikkert du har råd til at gå ind i den økologiske verden 100 %, men små skridt ad gangen vil på sigt gøre en stor forskel for både dit helbred og miljøet.

 

Pas på børnenes fremtid

Der er naturligvis flere end 5 grunde til at begynde at spise økologisk, men den vigtigste af dem alle er at vi skal beskytte naturen så fremtidige generationer kan nyde lige så godt af den som vi har gjort.

Jeg håber artiklen har fået dig til at tænke over dine madvalg, og jeg kan kun opfordre til at læse mere og prøve restauranter, der dyrker den økologiske mad.

Pin It

Related Posts