Børn

Derfor Valgte vi at Adoptere Selvom Vi Godt Kunne Få Børn

Det at adoptere et barn, er typisk først noget par overvejer, hvis de finder ud af at de ikke selv kan få børn. Det er altså typisk en plan B. Men hvordan kan det egentligt være? Det at adoptere børn er meget mere end bare at få nogle børn ind i sit liv – det er en stor altruistisk gestus.

Når man vælger at adoptere et barn, så hjælper man et andet menneske der allerede er kommet til verden. Der kan være mange grunde til, at et barn er forældreløst, men ingen af dem er grunde der giver barnet en særlig god start på livet. Disse børn må så ofte bruge store dele af deres liv på børnehjem eller lignende institutioner. Alt efter hvor i verden de er på børnehjem, kan det gå fra ”acceptabelt” til ”helt forfærdeligt”. Men selv det bedste børnehjem i verden kan ikke måle sig med to kærlige forældre, der vælger at taget barn ind, og behandle det som deres helt eget.

Der er tusindvis af børn derude, der ville få deres liv fuldstændigt forandret til det bedre, hvis et par forældre derude ville tage dem ind. De har ikke bedt om at blive født, og har da slet ikke bedt om at miste deres forældre. Men de eksisterer nu engang, og det er de voksne mennesker i verden, der har mulighed for at gøre deres liv værd at leve.

Det var blandt andet disse overvejelser, der fik os til at beslutte os for at adoptere et barn, i stedet for at få et barn på den naturlige måde. Det et givetvis mindre ”sjovt” at få et barn ved at køre frem og tilbage i sin Ford Fiesta til adoptions-kontoret, og skulle klare en masse papir-arbejde. Men det er simpelthen så givende i sidste ende, når det hele ender som det skal. Da vi langt om længe fik lille Jonathan i armene, og fik at vide at han nu var vores. Han blev spændt i barnesædet i vores Fiesta, og kørt direkte hjem. Ikke alene føler vi os 100% som hans forældre, og at han er 100% vores barn. Vi sidder også med en fantastisk lettende følelse over det liv, som vi lige har reddet ham fra. Det er helt utænkeligt for os nu, at forestille os at Jonathan skulle på børnehjem. Det smerter os simpelthen så meget, og det har fået os til at gå i gang med forberedelserne til at adoptere endnu et barn.

Hvis du og din partner føler at I er klar til at kunne håndtere et lille nyt liv i denne verden, så vær søde at overveje muligheden for at adoptere. Alle disse små og uskyldige liv er allerede kommet til verden, og de fortjener chancen for et godt liv.

Pin It

Related Posts