Et skridt ind i fremtiden – De digitale guldsmede

Jeg er en kvinde, der nærmer sig de 76 år. Det har været nervepirrende, at følge med i den udvikling der er sket siden jeg blev født og til nu. Verden er på sin vis blevet mindre, samtidig med den er blevet så meget større. Det kan være svært at følge med, og jeg må da tilstå at jeg er stået af vognen på flere områder.

Da jeg var ung, kunne jeg kun rulle øjne af, når min egen bedstemor ikke kunne “følge med tiden” og forstå, at det jeg havde på altså var moderne og aldeles anstændigt at have på til et skolebal. Nu er det så min egen tur til at acceptere, at verden går for hurtigt for mig. Det er dog ikke noget der stresser mig; jeg kan fint sidde og slappe af, mens verden forandrer sig omkring mig. Det er egentligt ganske dejligt, at der altid er noget nyt og spændende at kigge på, selvom jeg ikke altid helt forstår hvad det er. Måske kommer denne accepteren af en omverden i forandring med alderen, eller måske er det bare mig der har lært at det ikke nytter noget at stritte imod. Jeg bliver da af og til også nysgerrig, og fordyber mig i de moderne glæder og muligheder. Da jeg efterhånden er lettere gangbesværet, nyder jeg eksempelvis godt af, at avisen kan ankomme på min iPad frem for at jeg skal ud til postkassen – der nu skal stå helt ude ved vejen. Mine børnebørn himler selvfølgelig øjne af, at jeg bruger en maskine der kan så uendeligt mange ting, til at læse noget så kedeligt som en avis på.

 

Da jeg forleden skulle til bryllup, stod jeg overfor en ny udfordring. Jeg manglede et passende smykke at tage på, og ville også gerne give et smykke i gave til bruden. Jeg har aldrig før købt smykker online, men jeg stod ikke rigtigt med andre muligheder. Den lokale guldsmed er lukket, og hvis jeg kører til den nærmeste store by er udvalget ikke hvad det har været en gang. På internettet er mulighederne mange, og selvom det kan være overvældende er det helt perfekt når man skal kigge efter gave. Jeg fandt hurtigt et elegant dameur til mig selv, og en blændende smuk halskæde til bruden.

 

Jeg sætter pris på, at kunne spørge mine børn og børnebørn om hjælp. De er så søde, og taler mig gerne igennem alt fra at lægge ting i “kurven” hos disse digitale guldsmede, og taste de rigtige tal fra kreditkortet. Jeg bliver nok aldrig en ekspert i det, og det har jeg det okay med. Fremtiden tilhører de unge, og jeg tillader mig blot at nyde godt af de ting, der kan gøre mit eget liv nemmere.

Pin It

Related Posts